ZEGUL 10 ÅR














Zegul fejrer 10 årsjubilæum
Det hele begyndte i 2008. Her sad de to svenske kajakentusiaster Alexander Nyberg og kajakdesigneren Johan Wirsén med ideer og en skitseblok. De ville gentænke den traditionelle kajak og skabe en velsejlende moderne havkajak. Zegul AB var i gang.

Den første kajak der kom på markedet var Zegul 550 touring i 2008. Den blev hurtigt populær og Zegul blev kendt som håndbyggede svenske havkajakker af høj kvalitet.

I 2009 fik den estiske kajakproducent Tahe Outdoors øje på den svenske opkomling. Og købte Zegul AB med ambition om at løfte Zegul kajakkerne op, som Tahe Outdoors top brand.

I en årrække, efter købet, var Johan Wirsén tilknyttet Tahe Outdoors som kajakdesigner og hans tanker og ideer har derfor, i høj grad, præget udviklingen af ​​Zegul-kajakkerne. Johan Wirsén fortæller "I designet af ​​ Zegul kajakkerne var jeg meget optaget af at de skulle føles trygge for begyndere, men også være hurtige og udfordrende til den erfarne bruger. De skulle have en god stabilitet uden at være for brede og langsomme og samtidig passe til dagsture og ekspeditioner. Desuden skulle de være veldesignede med tidløst et udseende”. 

Senere overtog Hans Friedel, en anden svensk kajakdesigner, tegnebordet hos Tahe Outdoors. Hans Friedel anses for at være en af ​​verdens bedste kajakdesignere, og har gennem årene været med til at designe mange forskellige kajakker til Zegul serien, lige fra grønlandskajakker til SUPs.

I 2013 solgte den danske kajakkonstruktørduo Nicus Ilcus og Jesper Kromann-Andersen deres Arrow kajak design til Tahe, og formene blev flyttet til Estland. De dansktegnede Arrow kajakker blev derefter de absolutte ”flagships”under Zegul brandet. Kajakkerne i Arrow serien er designet med fokus på leg og teknik på vandet. De reagerer hurtigt og præcist og er stabile selv under meget krævende forhold. På den måde supplerer Arrow kajakkerne fint de kajakker som Virsén og Friedel designede.



Her i 2018 markeres 10 års jubilæet af en produktion på 40 styks Bara’s som alle har et unikt serienummer og design. Dekorationen på dækket ligner tallet 100 og tallet 100 er inspireret af Estlands 100 årsdag, som landet fejrer den 24. februar 2018. Symbolikken videreføres i at Bara'en kun kommer  i den viste blå-sort-hvide farvekombination – farverne i det estiske flag.
















Zegul er Tahe Outdoors topbrand. Kajakkerne fremstilles i Estland; kompositkajakkerne på fabrikken i Viimsi og polyethylenkajakkerne i Tartu. Der er i alt 19 forskellige kajakker, under Zegul brandet, som eksporteres til mere end 30 lande.

Kilde: Tahe Outdoors, Estonia

Læs også

Kommentarer