Tahe Outdoors køber Arrow Kayaks

















Den estiske kajakfabrik Tahe Outdoors har købt danske Arrow Kayaks og  styrker dermed Tahe Outdoors' position i mellem- og topklasse havkajaksegmentet.

 Tahe Outdoors direktør, Janek Pöhla siger "Arrow Kayaks har et fremragende ry blandt skandinaviske kajakroere for deres overlegne kvalitet og design. Og det vil vi videreføre. Oven i købet vil Nicolai Ilcus, grundlæggeren af ​​Arrow Kayaks, deltage i produktudvikling og markedsføring af Arrow serien"

Arrow Kayaks blev startet i 2008, af Nicolai Ilcus som sammen med sin gode ven og kollega Jesper Kromann-Andersen. Efter en lang proces, hvor 14 forskellige kajakdesigns blev kasseret, kunne de i 2009 præsentere Arrow Play.

I dag omfatter Arrow serien syv kajakker: Arrow Play HV, MV og LV, Nuka og Nuka GT, grønlænderkajakken Ivalu samt ekspeditionskajakken Empower. 

Fremover vil Arrow serien blive markedsført under Tahe's topbrand som Zegul,. Samtidig vil Zegul kajakkerne 520, 530 og 555 udgå.
 
Tahe Outdoors blev grundlagt i 1989 af to professionelle roere, som i samarbejde med det finske ro- og kajakforbund, startede produktionen af Tahe kajakker. Brødrene Marek og Janek Pöhla købte virksomheden i 2007, effektiviserede produktionen og styrkede markedsføringen. 
Indenfor de seneste år har Tahe Outdoors købt en række kendte kajak- og udstyrsproducenter  og står nu bag Egalis , Trapper, Beluga, Riot og Boreal Design.