10 nye kajakker

Current, Norse, Ägir, Struer, Zegul, Pyrana & Think lander spændende kajakker på det danske marked



Prana

Amerikanske Current Design team har hyret
Jesper Kromann-Andersen (meddesigner af de danske Arrow kajakkerne) og sammen har de skabt Prana. Prana er en allround kajak med en mellemblød knækspant,
en dyb V-formet køl og en smal forstævn. Prana koster ca. 29.000 kr. Kajakkæden er dansk importør

Rune fra Kastrup Kajakklub har netop afsluttet en "hele Danmark rundt" i en Prana!













Norske NORSE
Er en serie på fire kajakker med vikinge-navne; Duva den trygge havkajak, Bylgja havkajak med knækspant og med finne, Sleipner er den rummelig langturskajak og turkajakken Vilje. NORSE kajakkerne er norsk udviklet og fremstillet på egen fabrik i Sri Lanka. Priser fra 12.000 kr. til 18.000 kr. alt efter model og materiale. Nærmeste forhandler oplyses af importøren Kajakkæden  
 
















Ägir Pro  - hybrid mellem en grønlænder- og en havkajak
Med et midterparti som under vandlinjen er næsten fladt, får kajakken nogle gode surf muligheder samtidigt med den er rimelig stabil.
Alle fittings kommer fra finske Kajaksport. Kajakken støbes, i trelaget glasfiber, og det hele samles og monteres på et værft i Polen - og sælges i Danmark af kajak tilbud.dk i Næstved











Octane surfski i PE-plast fra Think Surfski og Pyranha
En hurtig, stabil og robust surfski. Octane er lidt høj i siderne, hvilket gør den tør at sidde i - i forhold til andre surfski's. Standard er det underliggende ror, en nyudviklet bailer, luge, fodstøtte, holder til drikkeflaske, tømmeprop, bærehåndtag m.m. Vejer 22 kg og koster 11.500 kr. hos Kano & Kajak Butikken







Struer Boat Frej 534
Manøvredygtig havkajak med knækspant og hang til rul, surf, leg i bølger og vanskelige vejrforhold. Kan også pakkes til komfortable dagsture eller længere ture på havet og langs kysten. Frej 534 er storesøster til Frej 504, begge kajakker er designet af svenskeren Björn Thomasson. Set til 19.500 kr. hos KanoKajakCenter






  
Zegul Arrow Bara og Zegul Arrow Dufa
Bara'en er en alsidig havkajak
med gode fart- og manøvreegenskaber til den store kajakroer (+80kg). Det er svenskeren Hans Friedel som har konstrueret. Dufa'en er lavet til den lette roer (max. 80 kg) som vil lege i bølgerne. Dufa er blevet til i samarbejde med danske Nicolai Ilcus, som designede Arrow kajakkerne sammen med  Jesper Kromann-AndersenZegul Arrow kajakkerne designes og produceres idag af den estoniske kajakgiant Tahe Outdoors. Priser fra 10.500 kr. for en Bara i PE  til 37.500 kr. for en Dufa i carbon. Mere information om Arrow kajakkerne hos KanoKajakCenter

Andre læste også

Ny hjemmeside til Havkajakroerne

Overskyet, regn og blæst