Brug stranden


















Der er næsten fri adgang til Danmarks 7.300 kilometer lange kyst. Det glæder både langs kysten og til den kystnære natur.

Respekter private områder 
Når et område er privatejet, må du ikke opholde dig eller bade nærmere end 50 meter fra ejernes huse. Husk på, at en dårlig oplevelse med kajakfolk, der udviser dårlig opførsel hurtigt kan få en grundejer til at blive negativt indstillet over for de næste.  

Må man slå lejr på stranden?
Nej, reglerne siger, at du må opholde dig på stranden i kortere tid. Hvilket betyder en dags tid. Du må gerne sove på kysten, hvis du opsætter et primitiv ly, f.eks. en tarp. Det er ikke tilladt at slå et rigtigt telt op.
Plukke urter på stranden?
På offentlig strand må du plukke alle steder. På privat strandeng må du kun plukke de urter, du kan nå fra veje og stier.


Hvad med min kajak?
Den må gerne blive liggende på stranden, mens du opholder dig på kysten, i kortere tid (det vil sige en dags tid). 

Og bål?
Ja, du må gerne tænde bål på stranden. Men ikke i bevoksede og klitfredede områder. Husk at fyre bål med omtanke og sluk omhyggeligt bål og -rester, inden du ror videre.

God stil
Når du færdes på kysterne, kan du komme langt ved at bruge din sunde fornuft. Hvis du kommer i tvivl og bruger et område meget, er det en god ide at sætte dig ind i de lokale regler og praksis.


Mere om at bruge strandene
Bonusinfo. En tommelfingerregel er, at du må færdes og opholdes dig på strande, som består af sten og sand. Har stranden karakter af en have, må du blive i vandkanten.

Andre læste også

Ny hjemmeside til Havkajakroerne

Overskyet, regn og blæst

10 nye kajakker