Havmiljøvogter


I Danmark er der ret godt styr på skibstrafikken, alligevel sker det at skibe "taber" olie, smider skrald, plastik eller lignede i vandet.  
 
Havmiljøvogterne er ”the local eyes” og ringer til 89 43 30 99 eller benytter app’en, hvis de ser skibe, som taber olie eller andet skrald i havet. Meldingerne fra havmiljøvogtere indgår i vurderingen af det apparat der skal sættes i gang for at bekæmpe og undgå skader på miljø og dyreliv. 


Alle som færdes på havet kan være havmiljøvogtere; sejlere, fiskere, dykkere, kajakroere m.fl. Som Havmiljøvogter får du en app, der hedder STOP OLIEN. Når den er downloadet, kan du anmelde olie forekomster og anden havforurening ved at klikke dig gennem anmeldelsen (den registrerer automatisk din position). Du kan desuden vedhæfte fotos og uddybende kommentarer.

Når du melder dig som Havmiljøvogter, så modtager du et klistermærke du kan sætte på kajakken, der viser, at du er en Havmiljøvogter. Og hvert år i maj får du et frisk klistermærke, en lille gave som tak for hjælpen samt information om kampagnen.

Læs også Kajakportalens artikel om Rent Hav


Havmiljøvogter kampagnen kan i 2016 fejre 10 års fødselsdag og har i dag ca. 16.000 medlemmer, fortrinsvis sejlere men også fiskere, dykkere og kajakroere holder øje med de danske farvande.

Andre læste også

Ny hjemmeside til Havkajakroerne

Overskyet, regn og blæst

10 nye kajakker