Rebel Husky

Den svenske kajakkonstruktør Johan Wirsén søsætter ny kajak under eget brand.









Husky hedder den nye kajak som Johan Wirsén har tilføjet til sin kajaklinje Rebel Kayaks. Kajakkerne produceres hos Aquarius Sport i Gdansk, Polen. 

Med Husky'ens moderate spring, skarpe knækspant og lave skrogprofil har Johan Wirsén tegnet en touringkajak som er nem at manøvrere og rulle. Kan pakkes til en weekendtur med moderat oppakning. Kajakken passer personer op til ca. 90 kg. Husky'en har de sædvanlige karakteristiske Wirsén features; afvandningsranden i agterdækket, det lille knæk i siden af kajakkens forskib, indstøbte rustfri bøjler til f.eks. fastlåsning af kajakken og de mange skråsiddende dæksliner.

Specifikationer

  • Længde 520 cm
  • Bredde 53 cm
  • Cockpit 83 x 45 cm
  • Vægt 20 - 22 kg
  • Kapacitet 130 kg
  • Finne er standard. ror kan tilvælges
  • Pris fra 17.500 kr.
Rebel Kayaks forhandles i Danmark af Kajakgården og Kano- og Kajakbutikken.

Bonus info. Under brandet Rebel Kayaks markedføres Greenland T og Ilaga samt en kajakvest og en grænlænderpagaj. 


Andre læste også

Flydende havskilte søsat i Lynæs

10 nye kajakker

Kajakferie ved Middelhavet