Havkajak til salg














Har du svært ved at sælge kajakken? Her er seks gode råd fra Kajakportalen, så du kan få solgt kajakken hurtigt, og måske endda til prisen.
  1. Kajakken skal være ren og nypoleret
    Brug en times tid på at få vasket og poleret kajakken. Få skyllet sand og grus ud af cockpittet og sørg for at stuverummene er rene og tørre. Vand og fugt vil få køber til at tro at lugerne er utætte eller der kommer vand ind ved finnekisten.
     
  2. Orden
    Al udstyr som følger med, pagaj, pumpe, paddlefloat, skal være rent og præsentabelt. Fjern klistermærker og påtegnelser med dine kontaktoplysninger. Det har en god effekt at kunne vise original kvitteringer og husk at skrive en kvittering til køber for salget.
     
  3. Fjern eget udstyr
    Eget grej som GPS og holder, vandflaske, siddepude og lign. skal fjernes fra kajakken når køber skal bese kajakken. Så undgår du unødig diskussioner om hvorvidt det følger med i købet.
     
  4. Annoncetekst
    Brug ikke ord som "Danmarks flotteste", "super velholdt", det skaber hos nogle købere. Skriv gerne hvis kajakken for nyligt at fået f.eks nyt ror, nye dæksliner, nyt sæde.
     
  5. Fotos
    Mange gode fotos af kajakken set forfra, bagfra, i cockpittet og "close up" af eventuelle skader.
     
  6. Den rigtige pris
    Den pris du forlanger, skal være relevant i forhold til nyprisen. Tjek nyprisen hos forhandler og se hvad lign, kajakker er solgt for på www.dba.dk, www.guloggratis.dk. Regn med at brugtprisen vil ligge mellem 30 og 50% under nyprisen.

Andre læste også

Ny hjemmeside til Havkajakroerne

Overskyet, regn og blæst

10 nye kajakker