Limfjorden set fra søsiden


 


















Kajakportalen har læst Preben Heides bog "Limfjorden set fra søsiden"

Ombord på det gode skib "Lappedykkeren" sejler vi med Preben Heide ved roret gennem Limfjorden. Fra Hals i øst, gennem Langerak til Ålborg, forbi Mors til Thyborøn og Vesterhavet i vest. 

Preben Heides sejlerhjerte banker varmt for Limfjorden. Der er fine beskrivelser af ankerpladser og de mange små havne som præger Limfjorden. Og når Lappedykkeren lægger til kaj i en hyggelig havn, fortsætter forfatteren og oplevelserne på cykel eller til fods i Limfjordslandet.

Selvom bogen handler om Limfjorden fra en sejlbåd, er den også relevant og interessant  når du ror kajak. Alle små og store havne i Limfjorden er beskrevet. Der er mange gode tips om bl.a. seværdigheder, den nærmeste kro og købmand. Nogle emner har fået deres eget kapitel f.eks. Limfjordsvejret, muslingefiskeriet, fjordens tilstand og historien om de sorte missionsfolk. Alt i alt let og fængslede skrevet.

Bogen er en rigtig god oplevelsesguide til Limfjorden. Køb bogen eller lån den på dit bibliotek, hvis du planlægger et kajaktogt på Limfjorden. Eller blot vil mønstre som bolværksmatros og "sejle med" i sofaen i et par dage. Jeg er i hvert tilfælde blevet hooked på et kajaktogt til Limfjorden, snart.

Limfjorden set fra søsiden, 142 sider, mange fotos, havnekort o.a. illustrationer. Udgivet af Wisby & Wilkens i 2010, ISBN 978-87-89191-98-0

Populære indlæg fra denne blog

Kajakferie i Middelhavet

På tur langs Øresundskysten

I vikingernes kølvand