Indlæg

Viser indlæg fra december, 2014

Vild luksus

Billede
Vi fejrer nytåret med stjernestøv, glimmer og glamour fra verdens største yacht show. Se billederne og videoerne. Godt nytår.

De dyreste og mest overdådige lystyachter i verden blev vist frem ved Monaco Yacht Show i efteråret. MYS er verdens største for lystyachter og afholdes hvert år i september i verdens anden mindste stat. Her kommer "man" for at købe eller chartre en yacht til nogle timer eller ugers sejlads i Middelhavet eller Caribben. Der er også dem, som bare kommer for at blive set!


























































































Bonusinfo. Til Nice med bl.a. SAS og Norwegian. Direkte bus ml Nice Lufthavn og Monaco eller regionaltog fra Nice Central til Monaco 1-2 gang/time. Der er 4 min.s gang fra den underjordiske station til havnen. Jeg vil anbefale moule frit og en kølig fl hvidvin til frokost, på een af caféerne med udsigt over havnen. Husk  ID ved besøg på Monacos casino. Monacos turistkontor.
Monaco Yacht Show 23.-26- september 2015. Entré 150 € p.p.

Hypotermi aften hos OKKcenter

Billede
Den 5. januar kl. 18:30 holder OKKcenter i Holbæk en hypotermi aften, hvor alle kajakfolk er velkommen  Paramediciner Bo Lauritzen vil med ord og billeder fortælle om symptomer og behandlinger ved  kuldepåvirkning og hypotermi i almindelighed. Derudover kommer han ind på hvad paramedicinere og reddere har af muligheder når de bliver tilkaldt til underafkølede personer.
Det vil være muligt at stille spørgsmål til Bo og der lægges op til en general snak om erfaring med vinterroning og nedkøling.
Tilmelding hos arrangøren senest 1. januar 2015
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig, klik her

Arrangør og sted OKK Center, Kanalstræde 8, 4300 Holbæk, tel. +45 2878 1529,  klik her

Glædelig jul og godt nytår

Billede
Kajakportalen ønsker alle vores læsere og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og godt nytår. 

Skal du på vandet her i juledagene, se lige filmen om vinterkajakog tjek kajakvejret før afgang. Bliver du her på portalen kan du f.eks. genlæse nogle af årets mange artikler, se artikelarkivet til højre, eller tjekke 2015 datoen for dit ynglingsstævne.

Ses på vandet
Henrik




Vintercamp 2015

Billede
Vintercamp 2015

"Vi gør det ikke på trods af vinteren, vi gør det FORDI det er vinter” siger arrangørerne, "Det er IKKE en M Camp men en camp for alle der kan li frisk udeliv og kajak".

For mange havkajakroere betyder vinteren en pause i deres yndlingssport. Der er dog flere og flere, der har fået øjnene op for, at vinteren ikke nødvendigvis betyder, at man skal holde pause.  

 På Vintercamp 2015 sættes der fokus på vinterens glæder og udfordringer. Der vil være workshops om blandt andet sikkerhed, grej og redninger. Og der vil være foredragsholdere med indlæg om vinterfriluftsliv, lækker bålmad o.m.a.
Hvornår: Weekenden 20.-22. februar 2015
Hvor: Kongelundsfortet på Amager. Hvad koster det: Deltagerpris 650 kr., der er plads til 30 deltagere
Mere information:www.vintercamp.dk

Juletur på Mølleåen

Billede
Juletur fra Nybro til Strandmøllen og tilbage Mandag den 22. december 2014, klar på vandet kl. 9
Mens vi venter på at det blir jul, byder Kajakværkstedet på en hyggelig julerotur, ned og op ad Mølleåen. 
Kano'er, tur- og havkajakker, alle kan deltage. Nissehue er obligatorisk :-) Efter turen er der varm  kaffe og chokolade i butikken. 

Der er nogle få overbæringer, men der er vogne med, så ikke noget problem med det.

Tilmelding hos Kano- og Kajakværkstedet
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig, klik her

Arrangør og sted Kano- og Kajakværkstedet, Nybrovej 370, 2800 Kgs. Lyngby, tlf.: +45 4588 3887

Nyt udstyr - i miniformat

Billede
Mini kompasset, Suunto Clipper, kan clipses fast på urremmen, på kortmappen, på kasketten eller. Trods sin størrelse, kun 2 x 2,4 cm, er kompasset vandtæt. Der er markeringer for hver 10 grader og selvlysende markeringer for N, S, Ø og V. Set til 78 kr. hos www.freesport.dk




















Sæt dette mini termometer på din kajakvest og stop diskussionen om, hvor koldt eller varmt det er.  Set til 29 kr. hos www.spejdersport.dk
















Trangias mini kogesæt består af spritbrænder, vindskærm, kasserolle på 0,8 liter, håndtag samt pande/låg. Det hele pakkes sammen i kasserollen, vejer 300 gram. Set til 199 kr. hos www.grejfreak.dk












Find vej i mørket med denne mini pandelampe fra Asivik. Set til 99 kr. hos www.spejdersport.dk

Vinterroning på Mariager Fjord

Billede
Vinterroning for rutinerede lør- og søndage på Mariager Fjord
Hverdage for pensionister og andre privilegerede


Kajakbumserne inviterer til vinterroning på skønne Mariager Fjord og i Kattegat/Als Odde, men tager sikkert også til Ebeltoft vig og andre spændende steder.

Vinterroningen arrangeres af Kajakbumserne, en åben kajakklub hvor alle kajakroere er velkommen. Der lægges vægt på godt kammeratskab, hjælpsomhed og sikkerhed til søs.

Info
Læs mere på hjemmesiden her eller send en mail til formanden for Kajakbumserne David Bering.   Indmeldelsesgebyr 100 kr. og intet kontingent.

Ny importør af Valley & North Shore Sea Kayaks

Billede
Kajakgaarden er blevet importør af Valley & North Shore Sea Kayaks 
Kajakgaarden i Kolding får hele Valley sortimentet, selvfølgelig også den kendte Anas Actua'er. Det er ikke den hurtigste kajak i søen, men super til både den øvede roer og begynderen, der vil have en kajak, man kan lære og udvikle sig i.













Foruden Vally Sea Kayaks kommer North Shore også til Kajakgaarden i Kolding. North Shore var indtil for få år siden været et selvstændigt mærke. North Shore blev startet i 1982 af Mike Nelson der selv designede og byggede sine kajakker. I 2006 blev North Shore købt af Valley og kajakkerne produceres nu af Valley i Nottingham. 

Valley Sea Kayaks blev grundlagt i 1970 af Frank Goodman, og siden er Valley´s historie blevet synonymt med havkajaksporten. Valley Sea Kayaks har altid været på forkant med udvikling af kajakker. Mange af de detaljer der opfattes som standard: Vandtætte skot, gummiluger og indbygget justerbar finne, er faktisk udviklet af Valley. Og Valley var en …