PaddleExpo 2014 nyheder


















PaddelExpo 2014 udstillingen i Nürnberg var præget af optimisme. Ifølge arrangøren blev der i de fire hektiske udstillingsdage indgået mange aftaler om levering af kajakker og udstyr til forhandlere i 2015. 

Mange producenter havde også valgt at præsentere nye kajakker og udstyr på PaddleExpo. Kajakportalen har set nærmere på nogle af dem.

























Rebel Kayak
Rebel Greenland T er den originale touring-grønlænderkajak, designet af Johan Wirsén. Den og Iilag er nu er tilbage på markedet i ny, flot kvalitet, produceret af Aquarius Kayaks i Polen. De lækre linier vakte opsigt på PaddleExpo, ikke mindst på grund af årets nyhed; det fine "trædæk" som stod i skarp kontrakt til den sort kajak. Rebel Greenland T er en velsejlende kajak for den øvede roer eller begynderen (mindre eller mellemstor person) , velegnet til dagture, kortere overnatningsture og som rullekajak. 





KajakSport
Finske Kajaksport er kendt for sin kajakproduktion og det store udvalg af fittings til kajakker. Nu er sortimentet trimmet og Kajaksport kører benhårdt kun på kajakfittings og -udstyr. På PaddleExpo havde Kajaksport premiere på Inusuk, en ny flot grønlandsåre, tydeligt inspireret af de vestgrønlandske årer. Inusuk er håndlavet i i Finland, støbt i carbon og vejer kun 750 gram. Åren er delbar og der er mulighed for længdejustering op til 13 cm. 


Zegul Arrow
Arrow kajakkerne, designet af danskeren Nicolai Ilcus, er kommet i en plast version. Det er foreløbig Zegul Arrow Play MV og Zegul Nuka GT som ruller ud fra Tahe Marine i Estland. Kajakkerne er lavet i 3-lags sandwich konstruktion og med alle de detaljer vi kender fra glasfiber udgaverne. Med en udsalgspris fra omkring 11.000 kr. skal der nok komme nogle Arrow PE kajakker på havet til sommeren 2015. Allerede nu tager Kajakhuset, Kano- og Kajakbutikken, Kajakværkstedet og Kajakgården imod bestillinger til levering i foråret.




 














Svenske Thule
Sidder solidt på det nordeuropæiske marked, når det drejer sig om transportudstyr. Udvalget er stort, og det er altid muligt at finde en model der opfylder ens behov. På PaddleExpo viste svenskerne den nye Thule Hullavator der kan løfte din kajak op og ned af biltaget. Hullavatoren monteres på en Thule tagholder. Hullavatoren trækkes ud over bilens tag, kajakken lægges i og ved hjælp af en gaslift, løftes kajakken op på biltaget. Hullavatoren kan løfte maks 35 kilo. Hullavator kommer på det danske marked i foråret 2015. Se mere på www.thule.com

Palm
Palm viste nye produkter, nye farver og havde videreudviklet på bl.a. deres jakker og veste.  Største nyhed fra Palm var deres skoserie. På standen kunne skoene prøves på en 45 grader skrående plade. Selvom der løb vand ned over pladen kunne man stå fast. Meget overbevisende.  











Facts
PaddleExpo er en lukket fagmesse som afholdes hvert år i Nürnberg. Her mødes producenter, indkøbere, importører og forhandlere af kajakker og udstyr fra hele verden. Se lille film fra udstillingen her. Det er en fantastisk platform for præsentation af nye produkter og trends. Udstillingen besøges også af mange journalister fra både trykte og online medier.
  • 136 stande
  • 271 "brands"
  • 45% af de besøgende er tyskere 
  • PaddleExpo 2015 afholdes 17.-19. september i Nürnberg
  • www.paddleexpo.com

Andre læste også

Overnat i en tønde

Flydende havskilte søsat i Lynæs

10 nye kajakker