Paddle Expo 2014

















 
I de kommende dage handles der for millioner af Euros kajakker og udstyr. Branchefolk fra hele verden mødes i Nürnberg. Paddle Expo 2014 er i gang.

På Paddle Expo mødes producenter, indkøbere, importører og forhandlere af kajakker og udstyr fra hele verden. Det er branchens vigtigste fagmesse. Her præsenteres de nyeste produkter og trends, fra kajakker og kanoer, stand-up paddle, foldekajakker og gummibåde, til beklædning, relateret udstyr og hardware. Samtidig med at udstillingen finder sted afvikles seminarer, shows, workshops m.v.  

De mange udstillere har spidset kuglepennene og klar med ordreblokkene. I de kommende dage skal der handles og indgås aftaler om salg af kajakker m.m. til en værdi af flere millioner Euros. Resultatet af anstrengelserne vil ses til foråret når de nye varer rammer de danske kajakbutikker. 










Paddle Expo afholdes fra den 28. til 30. september 2014 for 12' gang i messehallerne i Nürnberg. Udstillingsdirektør Horst Fürsattel har denne gang fyldt hver eneste centimeter af de 5.000 kvadratmeter i den nye udstillingshal og gjort plads til 136 udstillere (2013: 121), som vil vise 271 forskellige brands  (2013: 263). Paddle Expo er en lukket fagmesse hvor kun producenter, importører, forhandlere, presse og media har adgang.

Andre læste også

Ny hjemmeside til Havkajakroerne

Overskyet, regn og blæst

10 nye kajakker