Overnatning ved vandet

Er man er på tur i havkajak, er det oplagt at overnatte på strandene. Der er mange som tror at det er forbudt - men det er det ikke. 

Man må ganske vist ikke slå sit telt op på stranden. Men man må gerne lave et ly af pagajer og en presenning, bare det ikke ligner et telt. Man skal dog selv tjekke om det er OK - det vil sige se efter om der er et "overnatning forbudt" skilt i sigte og holde min. 50 meters afstand til privat ejendom.

Så er det nemmere at overnatte på de mange overnatningspladser Naturstyrelsen har etableret. De findes for eksempel ved Limfjorden, Flensborg Fjord, Odense Fjord, Det sydfynske Øhav, Smålandsfarvandet og ved Øresund.

















Det fleste af pladserne er primitive overnatningspladser. Det er typisk en "grøn plet" markeret med en rød pæl (med Naturstyrelsens logo) og eventuelt et bålsted. Man overnatter på pladserne i eget telt eller bivuak.



















Nogle pladser har et informationsskilt i strandkanten som viser vej. Pladserne er for sejlende i kano, kajak og andre småbåde.

Jeg har gode erfaringer, både som turcyklist og kajakroer, med at overnatte på stejlepladser o.l. grønne arealer ved havnene. Spørg havnefogden om lov og samtidig kan man jo også spørge om adgang til toilet og bad!

Mere information 

Andre læste også

På tur langs Øresundskysten

Kajakferie i Middelhavet

Plads til kajak