Havsvømmere risikerer at blive sejlet ned, fordi de er usynlige
















Gør jer synlige. Brug flydeballon eller havtaske. Brug gule eller orange svømmehætter.  Sådan lyder opfordringen i en pressemeddelelse fra DGI til det stigende antal havsvømmere eller open water svømmere, der kaster sig i havet ud for strandene eller i de store søer. 

Det skaber farlige situationer, hvor svømmerne risikerer at blive sejlet ned og alvorligt skadet, fordi de synes usynlige i vandet i deres sorte dragter og hætter.

I Rådet for Større Badesikkerhed kender formanden Sven Hedegaard til problemet, selv om han ikke kan nævne indberetninger om sammenstød i vandet. "Hvor havet langs kysterne og søerne hidtil har været forbeholdt roerne, er vandet i dag indtaget af mange andre brugere", siger han og remser dem op "Havsvømmere, triatleter, dykkere, kitesurfere, surfere, kajakker, stand up paddlere, jetski og vandscootere". "Der er mange brugere om det samme vand og desværre ser vi oftest svømmere, der træner, uden at være synlige i vandet, for sent", siger han. 
Havtaske















Tanja Billesø Beck, der er idrætskoordinator for DGI Fyn Svømning siger "Det er svært for alle parter at orientere sig i og på vandet bare der er nogle krusninger på overfladen. Derfor taler vi meget om det, man kan gøre som svømmer på vores kurser", siger hun og anbefaler:
  • Brug gule eller orange badehætter, de ses på lang afstand. Men ikke rød og grøn, de kan ikke ses af farveblinde
  • Svøm med en "havtaske", de er orange og ses tydeligt , når du svømmer i havet
  • Svøm aldrig alene, da to er lettere at se end én i vande 
Nysgerrig på havsvømning? - læs mere her Svøm ud og Dansk Svømmeunion

Andre læste også

På tur langs Øresundskysten

Kajakferie i Middelhavet

Plads til kajak