Boganmeldelse - Overnatning i det fri

Konceptet er genialt: Naturstyrelsen, landmænd, havne, private m.fl., stiller en overnatningsplads i det fri til rådighed for friluftshungrende danskere.   






















Man kan komme til pladserne til fods, på cykel, til heste eller i havkajak. Og overnatte i shelter*) eller medbragt bivuak eller telt. De fleste steder er det gratis, andre steder koster det 30 kr.

Der er over 1.000 telt- og naturlejrpladser i Danmark. De er beskrevet i bogen Overnatning i det fri. 170 sider i A5 format med et separat Danmarkskort. Bogen er god ved planlægningen af turen og bør også komme med på overnatningsturer med havkajakken. Udsalgsprisen er 139 kr.

Overnatning i det fri er en meget kompakt fortegnelse over overnatningspladserne. Pladsnummer, adresse, telefonnummer, e-mail, GPS koordinater og om der findes vand, bålplads m.v. Overordnet er pladserne opdelt efter private pladser og derefter i landsdele; Jylland, Fyn og øer, Sjælland og øer. Derefter kommer Naturstyrelsens pladser i samme opdeling, med et lille kort ved beskrivelserne. Overblikket over alle ca. 1.000 pladser fås ved at se på det medfølgende Danmarkskort. Sidst i bogen forklares reglerne for brug af pladserne på dansk, engelsk og tysk.

 













Bogens redaktion har valgt at vise alle pladserne på et separat Danmarkskort. Det kunne være en fin fornyelse, hvis der var flere relevante informationer med på kortet og kortet var trykt på f.eks. stenpapir (særligt stærkt papir). Jeg tror desværre at kortet får en kort levetid og uden kort bliver det svært at få et overblik på pladsernes beliggenhed. Naturstyrelsens pladser, derimod har et pladskort ved siden af beskrivelsen i bogen, men de er svære at læse.  

Der er pladser i bogen med teksten "Teltpladsen er lukket i 2008"? og "Der er off toiletter 100 m nord for landgangsstedet"?. Ærgerligt med fejl og ufuldstændige beskrivelser i en spritny udgivelse.  


















Der er masser af plads til forbedringer. Spar det løse Danmarkskort og indsæt pladskort i bogen. Få strammet op på anvendelsen af de selv-opfundne piktogrammer. Redaktionen bør overveje, kraftigt, at pladserne får et lille billede. Se f.eks. hvordan de danske campingorganisationer præsenterer deres pladser i deres gratis(!) fortegnelser. Endda med engelske og tyske tekster. Måske bør prisen justeres, 139 for en fortegnelse - i forhold til at der er apps og websites som kan give den samme information, gratis.

Der skal også uddeles en rose til den nye udgiver. Årets udgave har nemlig fået grønligt omslag  med læsbar titel samt underteksten: Over 1.000 teltpladser og naturlejrpladser i Danmark. 

Bogen koster 139 kr og kan fås hos 55ºNORD, på webshoppen her desuden kan den købes hos landets boghandlere og nogle turistbureauer.  Overnatning i det fri er udgivet af 55°NORD for Friluftsrådet. ISBN 978-87-7041-599-6.

*) Halvtage af træ, hævet ca 30-40 cm over jorden, findes på en del overnatningspladser.

Andre læste også

Ny hjemmeside til Havkajakroerne

Overskyet, regn og blæst

10 nye kajakker