Rundt om Møn


Møn
Her finder du de vildeste og mest uventede naturoplevelser.  I øst har vi Møn Klint med op til 128 meter høje kridtklipper, som hæver sig over det turkisgrønne hav. Midt på øen ligger oplevelsescenteret  GeoCenter Møns Klint, hvor du kan få mere at vide om Møns Klint.  I vest byder kystlandskaberne afvekslende naturtyper og spændende udsigter. Men nu er klinten jo ikke hele Møn. Oplev fiskerihavnsstemningen i Klintholm. Besøg een af Danmarks ældste købstæder. Og fra dit natlogi ses himlens stjerner klarere her end hjemme. Det skyldes at lysforureningen på Møn og Nyord er minimal. 

Man kommer nemmest til Møn ved at køre til Kalvehave og over Dronning Alexandrines Bro til Koster. Her ligger Camping Mønbroen, og kajakhotel Mønbroen, som er et godt udgangssted for havkajakture i Ulvsund, Bøgestrømmen, til Møn Klint og Stege bugt. 





















Stege bugt rundt
Start fra Camping Mønbroen og sæt kursen mod Stege, Møn's "hovedstad". På den søndre havneside ligger roklubben med indbydende flydebroer, hvor du ligge til. Gå en tur i byen med de
mange velbevarede middelalderhuse og smalle gader der summer af liv. Stege har sin egen chokolademanafaktur, bryghus og i Apotekergården ligger Kaffehuset Møn. Rund af med et besøg hos Møns Bolcher i den gamle sukkerfabrik. Læs mere på monenhandel.dk


Fortsæt til Nyord. Her er landsbyromantik og charme. De ydmyge gårde og fiskerhuse omkring den lille havn vidner om tidligere tiders rde liv på øen. På Nyords højeste punkt ligger lodsernes udkigshus. Herfra kunne lodserne spotte de skibe som ønskede assistance  gennem Bøgestrømmen. Nyord blev først i 1968 landfast med det øvrige Danmark, da dæmningen blev bygget. Indtil da var det postbåden "Røret"  som var Nyords forbindelse til omverden. 

Fra Nyord krydses over Bøgestrømmen og langs kysten til Kalvehave. Før broens tid var der færgefart til Koster. I dag kan man møde færgen "Virus" som sejler til DTUs Veterinærinstituts forsøgsstation på Lindholm (landgang ikke er tilladt). Med Mønbroen på din højre side ror du over Bøgestrømmen tilbage til stenmolen ved Camping Mønbroen og kajakhotellet.

















Møns Klint 
Er vejret til det, anbefales en tur til Møns Klint. Klinten kan synes gigantisk, som den rejser sig op mod himlen og den hvide kalk blænder i solen. Start fra stranden ved Klintholm HavnForsøg at runde klinten morgen/formiddag, hvor lyset er flottest. Efter Klinten så ændrer landskabet sig, det flader ud hvor der en gang var en fjord, ind til byen Borre. Derefter ros der mod Ulvshale til Ulvshale strand, ca 45 km. Undervejs gode muligheder for at tage en pause på land og lede efter fossiller i strandkanten. Møns klint vender mod syd, så der kan være store dønninger ved søndenvind. 



















Tips til turen. Du kan komme i land stort set alle steder langs kysten. Det er småt med indkøbsmuligheder langs kysten. Farvandet omkring Møn er et godt sted at fiske. Husk fisketegn. Flere kajakture omkring Møn, klik her. Hos turistinformationen i Stege fås et bykort og information om Møns seværdigheder og overnatningssteder. Download den gratis Møns Klint app
  1. Planlæg turen i god tid, så turen kan starte, når der loves godt vejr
  2. Bestem turlængde efter lyst, kondition og overnatningsform
  3. Læs reglerne for færdsel i naturen på Naturstyrelsens hjemmeside 
  4. Køb et geodætisk kort over området
  5. Skriv logbog
  6. I havnene er der næsten altid en lav bro eller et slæbested man kan benytte
  7. Påklædning efter vejret, husk det er koldere på havet og solcreme når solen skinner
  8. Tjek kajak og grej før turstart
  9. Hold hviledage, hvor I laver noget andet end at ro
  10. Pak alt i vandtætte poser
  11. Tjek vejret  giv besked om rute og forventet hjemkomst, ring hvis du bliver forsinket

Andre læste også

Overnat i en tønde

Flydende havskilte søsat i Lynæs

10 nye kajakker